tirsdag den 26. juni 2012

Andre fisk


Vi fandt også nogle andre fisk ved søen, men vi ved ikke helt, hvilken slags de er. Så vi vil ikke skrive noget om dem.

Nymfe af guldsmed

Nymfe er en betegnelse for et forstadie før det bliver til en guldsmed eller vand-nymfe. En guldsmedenymfe er et grimt men uskadeligt dyr, så man kan nemt tage den op i hånden uden at de gør noget. Hvis man fisker i vandhuller og søer kan man nemt finde dem. Under hovedet har nymfen en maske, masken kan strækkes ud og så hive små dyr ind som den så spiser. Nymfen sidder stille og camoufleret mens den venter på at små dyr svømmer forbi, hvor efter den så lynhurtigt skyder masken ud og fanger smådyrene. Fra midt i maj til sidst i juli går nymferne på land hvor guldsmedene så kravler ud af deres nymfeskin.

mandag den 25. juni 2012

Skorpionstægen

Skorpionstægen er et ferskvandsinsekt på ca. 18-22 mm.
Den har en lang brodde på numsen, so er dens luft rør. Den stikker op over overfladen for at få luft.
Skorpionstægen lever i kanten af vanhuller, søer, stillestående vand. Skorpionstægen lever bedst de steder hvor den kan kamuflere sig med bunden.
Skorpionstægen er et langsomt dyr, så den er nød til at sidde og vente, til at byttedyret kommer så tæt på, at den kan sætte fangekrogene i uden at den skal bevæge sig ret meget.
Skorpionstægen æder små larver, edderkopper, små fisk og insekter.

søndag den 24. juni 2012

Vandkalven

Vandkalven er i familie med biller, og de lever selvfølgelig i ferskvand, men de kan også godt leve i brakvand. Men det er kun nogle arter, der kan det. En vandkalv er et rovdyr både som små larver og som voksne.
En vandkalv er typisk mellem 1-15 mm, så de er middelstore, og de største kan blive op til 45 mm. De er alle sammen ret ensartede. Deres form er oval, kroppen er glat eller fint behåret og følehornene er ikke så store. Deres bagben er lidt ligesom åreagtige svømmeben. Vandkalvens bagkrop har 9 små led.

lørdag den 23. juni 2012

Haletudsen

Haletudser er dyr, som er i gang med en udviklingsproces. Det er små baby frøer/tudser, der går i gang med at vokse. En haletudses udviklingsproces, starter med når haletudsen bliver født. Den udklækkes af ægget, og på det tidspunkt er den en lille sort klump, med en hale, der er meget længere end resten af dens krop. De første par dage, lever den af æggeblommen, ligesom kyllinger. Som tiden går, udvikler den ben og arme og den skifter farve. Udviklingsprocessen tager et par måneder, men det tager ofte kortere tid i fangeskab, pga. Højere temperaturer og mere mad. Til sidst, er det endelige resultat, en fuldvoksen padde.
Tudser og frøer kan nemt bruge deres tunge, til at fange en masse insekter og krybdyr. Haletudserne derimod spiser mikroskopiske alger, i det vand de lever i.
Mange skoler eller familier vælger, at tage ud og fange haletudser, for så at opbevare dem i et akvarium. Haletudser kan nemt være i et akvarium, men klare sig bedst i vand fra søerne.
Frøer og tudser er fredet. Dvs. At når haletudserne bliver store, skal de tilbage til hvor de kom fra. Når man skal fodre haletudserne, i akvariet, skal man bare give dem blade fra deres levested. De mikroskopiske alger sidder nemlig på bladene, man skal dog bare huske at skifte bladene ud nogle gange. For at være sikker på, at haletudserne får nok mad, kan man også fodre dem med fiskefoder(flager).

onsdag den 20. juni 2012

Søen

Hej alle sammen:-)

I dag har vi været nede  ved en sø, vi har meget tæt på vores skole. Vi var der nede med vores klasse, for de skal også lave en blog om ferskvandet som et økosystem.
Vi fandt også nogle dyr i søren og tog nogle billeder af dem, som vi ligger ud på.
Men vi vil skrive lidt om de dyr vi fandt.


Rindende vand - planterne!

De planter der lever i rindende vand, skal ikke blive revet med strømmen  i vandet. Så derfor har de en meget kraftig rod, så de sdder godt fast. Nogle af planternes stængler er ikke så bøjelige, fordi så knækker de ikke, når der er meget strøm. Mens andre planters stængler OG blade er meget bøjelige,